
Den forhærdede idealist
Niels Erik Bank-Mikkelsen var manden, der som forsorgschef i 60’erne og 70’erne blev kendt, nationalt og internationalt, for sin kamp for at tilbyde mennesker med udviklingshandicap et liv så nær det normale som muligt.
Det gjorde han blandt andet med udgangspunkt i et kristent og humanistisk livssyn, som han fik med fra sin opvækst i det vestjyske Skjern og fra en ungdom i kamp mod nazisme og tysk besættelse af Danmark. Niels Erik Bank-Mikkelsens kampe blev udkæmpet i et tæt samarbejde med forældre og pårørende til de åndssvage, som de dengang hed. Et samarbejde som blev indledt allerede i 50’erne, hvor Bank-Mikkelsen var sekretær for det udvalg, der forberedte den nye åndssvagelov af 1959.
Bank-Mikkelsen var en markant og munter stridsmand for sin sag, uanset om modstanderne var den nazistiske besættelsesmagt, reaktionære overlæger i forsorgen, nærige politikere der spændte ben for realiseringen af en visionær lov, en ofte uforstående offentlighed - eller for den sags skyld den senere amerikanske præsident Ronald Reagan, som han stødte sammen med i midten af 60’erne.
Materialet til ‘Den forhærdede idealist’ er blandt andet hentet i interview med familie og samarbejdsparter, i de over 200 arkivkapsler om Bank-Mikkelsen, som i dag er placeret på Rigsarkivet og i fire flyttekasser med arkivalier som familien generøst har overladt mig.

Befrielsen
Fra umyndig idiot til borger med rettigheder
'Befrielsen' er den vigtige historie om en stor gruppe borgere, som har været marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder - og som i dag har fået deres ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til.
Bogen kan på det varmeste anbefales
“Denne bog er fascinerende læsning. For første gang kan vi i en samlet fremstilling høre om, hvordan datidens såkaldte åndssvage blev betragtet og behandlet på de tidlige anstalter i 1800-tallet og frem til nutidens ordninger for udviklingshæmmede i kommunerne. Selv om plejen - eller opbevaringen - af de åndssvage længe har været en af de store udgiftsposter i statsbudgettet, er der skrevet forbløffende lidt om de anbragte i bøger om Danmarkshistorien. Især udviklingen efter 1970’erne har hidtil været lukket land. Det er derfor en af bogens store fortjenester, at den har fokus på tiden efter udlægningen af særforsorgen i 1980…” (Jesper Vaczy Kragh, Forfatter og forsker i medicin- og socialhistorie)
Det er et nybrud, og det gør han godt
“Hovedvægten og det nye i Bjarne Hesselbæks bog er, at der specielt er fokuseret på perioden 1970 til 2018 - perioden efter udlægningen af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg i 1980. Det er et nybrud, og det gør han godt. Det er meget vigtigt at få fortalt den del af historien i detaljer…. (Han) påviser i sit ‘Efterspil’, at den opadgående kurve med hensyn til menneskeværdig og solidarisk behandling af mennesker med udviklingshandicap knækkede efter 2010. For første gang i mere end et halvt århundrede er der tale om en decideret tilbagegang på en række dimensioner.” (Birgit Kirkebæk, dansk handicapforsknings nestor i tidskriftet ‘Handicaphistorie’)