top of page
bankmik._srcset-large.jpg
Skærmbillede 2021-01-03 kl. 20.40.31.png

Projekter i støbeskeen

Den forhærdede idealist - En podcastmontage

‘De kan få de åndssvage’. Sådan lød beskeden til den unge jurist Niels Erik Bank-Mikkelsen, da han startede i 1946 begyndte i Socialministeriet, Den tidligere modstandsmand, lederskribent og journalist var ikke begejstret, og bad forgæves om at måtte få et andet felt.

 

Trods det forblev de åndssvage, evnesvage, udviklingshæmmede - kært barn har mange navne - hans metier de følgende knap fire årtier. Og ingen har som han sat sit præg på området, nationalt og internationalt. Gennem sit præg på 1959-loven, gennem udviklingen og gennemførelsen af normaliseringsproncippet og gennem en benhård og modig kamp for at skabe en menneskeværdig tilværelsen for de borgere, vi i dag benævner udviklingshandicappede.

 

Sammen med journalist Bille Sterll og hendes fintfølende øre og mikrofon har jeg opsøgt familie, venner, kolleger, medarbejdere og flittige forskere til Niels Erik Bank-Mikkelsen. Ambitionen er at kombinere den viden jeg selv har indhentet fra arbejdet med biografien om forsorgschefen ‘Den forhærdede idealist’ (udkommer 19. august 2026 på Gad’s forlag) med den brede vifte af udsagn fra de interviewede - og med lydklip fra hans tid.

 

Hen over vinteren og foråret 2026 har vi trodset sne, kulde, hedebølge og afstande og mangler kun at tale med en lille håndfuld ‘vidner’. Her i sommeren 2026 er vi så småt i gang med at skrive speak til og klippe en række montager om Bank-Mikkelsens liv, levned og kampe fra fødslen i 1919 til hans død i 1990. 

 

I forlængelse af fortællingen om Bank-Mikkelsen spørger vi forskere, handicapaktivister og praktikere, hvordan vi som samfund kan rette op på de seneste 20 års deroute for de idealer og den praksis, han stod for.

 

Opdraggiver: ‘Niels Erik Bank-Mikkelsens mindefond’.

Podcast: Miraklet i Vangede

I 1984 lød der en højst overraskende melding fra M-huset i Vangede. Stort set alle stedets 18 beboere var i stand til at kommunikere med omverdenen ved hjælp af staveplader. Beboerne, der var vurderet til at have en intelligenskvotient på omkring 20, kunne altså betjene sig af et fuld udviklet skriftsprog, blot de fik håndstøtte af en pædagog.

 

Meldingen blev startskud på en voldsom debat, der strakte sig over de næste fem-seks år. Uenigheden var stærk, både inden for den nye faggruppe socialpædagogerne, der havde fået hovedansvaret for arbejdet med mennesker med udviklingshandicap og i forældreorganisationen Lev. Uenigheden afspejlede sig i høj grad i medierne, i aviser og tidsskrifter, i radio og TV.

 

Tilhængerne talte om et nyt gennembrud, der åbnede for uanede muligheder i arbejdet med at udvikle de hidtil sprogløse og dybt handicappede. Modstanderne talte om okkulte metoder og hævdede blandt andet, at det var lettere at ramme et rent A med violinen på ryggen end at stave ord på en staveplade på den måde, det blev gjort i M-huset.

 

Tre forskellige undersøgelser bragte ikke nogen endelig afklaring, og imens spredte brugen af staveplader sig til stadigt flere bosteder og aktivitetscentre. Indtil en dag, hvor politiet hentede først en og siden flere forældre, som beboere ved hjælp af stavepladerne anmeldte for incest.

 

Jeg arbejder sammen med journalist Bille Sterll på at skabe en podcast om drømme, faglighed, lidenskab og videnskab som i sjældent voldsom grad satte sindene i bevægelse - og som stadig har potentiale til at gøre det tre årtier senere.

Lindevang-indgang.png

Lindevang - En bogfortælling

Lindevangsfonden fylder 150 år i 2027. Derfor har bestyrelsen bedt mig skrive en bog, der markerer jubilæet. Bogen skal præsenteres på den konference, Lindevang afholder ??/?? 2027.

 

Bogens første del former sig som en reportagetur gennem bostedet Lindevang i Helsingør. Den omfatter samtaler med beboere i deres hjem, og med engagerede ansatte. Fortællinger om dagligdagen veksler med drømme, ønsker og resultater.

 

Den rummer historien om det stærke, selvejende og non-profitbaserede botilbud. Om de 50 beboere, der lever et værdigt liv på stedet. Og om den vifte af fagligheder og personligheder, der hver dag møder beboerne som hele mennesker med omsorg og engagement.

 

Bogens anden del fortæller historien om baggrunden for Lindevangsfonden, Om grundlæggeren, den socialt bevidste adelskvinde Regitze Barner, hendes barndom og ungdom, sejre og svære stunder. Om hendes oprettelse af LIndevangshjemmet for tidligere straffede unge kvinder på Frederiksberg. Og om Regitzes andre initiativer for at støtte og hjælpe udsatte grupper af mennesker videre i livet.

 

Den er også fortællingen om filantropien og selvejets skiftende roller op gennem det tyvende århundrede. Og om Lindevangsfonden, frem til den i 1982 flyttede til Helsingør og etablerede det nuværende boitilbud.

 

I bogens tredje del ser vi på, i hvilken retning fremtidens Lindevang skal tage og hvilke værdier den skal basere sig på. Det sker i form af interviews med fem stærke profiler indenfor en række felter, der fylder på det psykosociale område: Alain Topor, Anni Ehlers, Kristian Larsen, Helene Speyer og Dorthe Birkmose.

 

Opdraggiver: Lindevangsfonden

  • LinkedIn
  • Facebook
  • Twitter
bottom of page